Vælger du at købe en hvalp hos os, får du en Bichon Havanaishvalp af en meget kvik hunhund fra et lille kærligt stueopdræt. Flora, hvalpenes mor, er lille, lys, kælen og kærlig.
Hun har været på udstilling og er godkendt til avl og vores hvalpe sælges med stamtavle
Hvalpene bor i vores køkkenalrum og er med i vores dagligdag. De er i hænder, bliver nusset om og kælet for og oplever alle de lyde, der er i et hjem. De møder andre mennesker og kommer med ud i godt vejr.
Hvalpene bliver personlighedstestet og jeg hjælper med at finde en hvalp med den rette personlig til netop Jer.
Inden hvalpene flytter hjemmefra er de vaccineret, sundhedsundersøgt af dyrlæge, chippet og registreret i Dansk Hunderegister. Du får også en stamtavle og hvalpepakken fra DKK, en sundhedsbog fra dyrlægen og en momskvittering med.
Du får rådgivning om alt, hvad der har med din hvalps pasning og pleje at gøre. For eksempel om forberedelse af hjemmet inden hvalpen flytter ind, motion, møde med andre hunde, alene-hjemme- og renligheds-træning, rådgivning om pelspleje og hjælp, hvis det alligevel går galt og pelsen er blevet helt filtret eller andet. Denne service gælder hele hundens levetid.
Der er ingen dumme spørgsmål, det er kun dumt ikke at spørge, når man er i tvivl
Hver hvalp får et tæppe med, der dufter af mor og foder til den første tid.
Hvalpekøbere er velkomne på besøg efter aftale og gerne ofte op til hvalpen flytter hjemmefra. Når du besøger hvalpen, taler vi om det du skal vide og jeg svarer på det du er i tvivl om. Det er vigtigt at du føler dig tryg og godt klædt på, inden hvalpen flytter ind.
Du skal vide at jeg forbeholder mig retten til at vælge det helt rigtige hjem til hvalpene.